Referat af ordinær Generalforsamling i Old Boys Sammenslutningen ”DE SEKS” afholdt på Mosede Skolen onsdag den 29. oktober 2025 kl. 18:30.

Der var fremmødt holdledere fra klubberne: Albertslund, Brøndbyernes IF, Albertslund BS72, EJBY68, Islev, Karlslunde, Lejerbo, Mosede Boldklub, Rosenhøj.

Dagsorden i henhold til sammenslutningens vedtægter blev uddelt til de fremmødte og gennemført som følgende:

  1. Valg af dirigent

Dan Olsen blev valgt som dirigent

Referentposten blev delt mellem Formand Claus og Bestyrelsesmedlem Dan.

2. Formandens beretning

Generelt set, er 2025 forløbet ganske udmærket – der var lidt bøvl med dommerne i foråret, men det faldt på plads.

Sammenarbejdet med DBUs Dommerhjælp er gået godt og de er begyndt at svare på vores henvendelser.

Derefter blev de forskellige rækker gennemgået og der blev diskuteret hvordan det var gået og hvordan holdene stod i forhold til hinanden.

Programmet for Veteran

Der var 11 hold, så der blev spillet med oversidder. Der skulle være afviklet 110 kampe. Lejerbo/2 og Avarta skiller sig lidt ud med få point – ellers ser der rimeligt jævnbyrdigt ud. Dog har der været en del aflysninger.

Programmet for Superveteran 1Der var 7 hold, så der blev spillet med oversidder. Der skulle være afviklet 62 kampe. Her skiller Albertslund og Mosede lidt ud med få point. Der så ikke ud til at være stor forskel på denne gruppe.

Programmet for Superveteran 2

Der var 6 hold. Der skulle være afviklet 54 kampe. Her var det Vallensbæk der skilte sig ud med få point. Bortset fra Vallensbæk, så det ud til at være jævnbyrdigt. Kan godt se, at der har været mange aflysninger.

Der har de sidste år været fokus på fairplay, samt at få holdlederne til at snakke sammen, når det var nødvendigt at låne spillere – der blev meldt tilbage, at det var blevet bedre.

3. Forelæggelse af regnskab

Før Regnskabet blev fremlagt, så blev det oplyst, at Vallensbæk havde trukket sig fra turneringen og Erling Christensen også trak sig fra Revisorposten.

Steen Eiberg Jørgensen fra Rosenhøj meldte sig som revisor og gennemgik regnskabet under mødet.

Det fremlagte Regnskab var godkendt af Kasserer Bjarne Niemi, Bestyrelsesmedlem Dan Olsen, Revisor Nick Gesler, Steen Eiberg Jørgensen og Formand Claus Reitz.

Claus fortalte, at Danske Bank har hævet administration af foreningskontoen til ca.100 kr. per måned og at det havde været lidt udfordrende, at indkøbe vinpræmier til 35 kr. per flaske. Der blev diskuteret om mængden af vinpræmier var tilstrækkelig og kvaliteten var ok, men ikke nok til at lave det om.

Forsamlingen godkendte regnskabet.

  • Fastlæggelse af kontingent

Her blev man enige om, at fastholde det nuværende beløb på 700 kr. per hold for deltagelse i ”DE SEKS” turneringer.

Dog kom det frem senere på mødet, at forsamlingen var enige om, at hæve beløbet fra 700 kr. til 800 kr. Så var der også bedre råderum til vinpræmierne 😊

Fremover koster det 800 kr. at deltage i ”DE SEKS” turneringer per hold.

4. Behandling af indkommende forslag.

Der var ikke modtaget indkommende forslag.

5. Valg i henhold til vedtægterne paragraf 6 Bestyrelses medlemmer.

Det blev oplyst, at Mosede Boldklub fortsætter driften af ”DE SEKS” i 2026. Og hvis andre klubber var interesseret i at fortsætte driften af ”DE SEKS” i 2027, så var de velkommen til at stille op i bestyrelsen.

Claus Reitz var på valg og blev enstemmigt genvalg.

Dan Olsen var ikke på valg.

Bjarne Niemi var ikke på valg.

6. Valg af Revisor

Nick Gesler havde oplyst, at han gerne ville fortsætte i 2026 – enstemmigt valgt.

Som afløser for Erling Christensen meldte Per Grønborg sig fra Lejerbo – enstemmigt vedtaget.

7. Eventuelt

Der var ingen indmeldte emner, men der blev diskuteret om det ikke var muligt, at gøre det lidt nemmere for klubberne, at melde kampresultater ind og få lidt mere information f.eks. om hvor mange kampe modstanderne havde spillet.

Claus oplyste, at hverken Dan eller ham havde kendskab til andre systemer eller hvordan man kunne tilpasse/ændre de nuværende systemer.

Man blev enige om, at vi kunne undersøge mulighederne til næste generalforsamling samt modtage medlemmernes erfaringer fra andre systemer.

Generalforsamlingen sluttede 19:15 og der blev hold pause hvor der blev serveret grillpølser og brød med ristet løg, sennep, remulade og ketchup – stor tak til grill mestrene. 

Derefter blev der afholdt Repræsentantskabsmøde som følgende:

  1. Afvikling af turneringerne 2026

Veteranrækken

Der var ingen ændringer. Det blev noteret, at dobbeltprogrammer var noget skidt og, at man skulle undgå dem. Der ser ikke ud til, at der vil blive dobbeltprogram for 2026 😊

Superveteran

Der var indmeldt et forslag fra Rosenhøj om, at dele Superveteran op i 3 rækker for at fordele holdne i lige børn leger bedst. Det blev konstateret, at der skal 15 hold til før man kan lave en opdeling. På nuværende tidspunkt var der 12 hold, da Vallensbæk havde trukket sig. Derfor ville det ikke give mening at dele rækken yderligere op.

Albertslund havde ikke lyst til at rykke ned og Rosenhøj havde ikke lyst til at rykke op. Mosede Boldklub havde ikke noget imod, at rykke ned.

Da der kun var 5 hold i Superveteran 2, så kunne Rosenhøj blive og Mosede Boldklub rykke ned – så der vil være 6 hold i hver Superveteranrække.

Der var enighed om, at det var en løsning, alt efter hvad tilmeldingerne bliver til i Superveteran turneringen 2026.

2. Bøder

Formanden ville helst undgå bøder og løse problematikkerne som de opstod.

3. Bestyrelseshonorar

Det er Mosede Boldklub der driver ”DE SEKS” og bestemmer bestyrelseshonorar.

4. Dommerordningen

Aftalen DBUs Dommerordningen fortsætter som tidligere og klubberne, der ikke har adgang til DBUs Kluboffice, får oprettet dommer til deres hjemmekampe af ”DE SEKS”.

5. Eventuelt

Der var ingen emner Eventuelt.

Generalforsamling og Repræsentantskabsmødet blev afsluttet i god ro og orden ca. kl. 20:15.